1.verdenskrig 

Viktor Frandsen

Viktor Frandsen havde et billede af krigen som en oplevelse, noget som var ”sjovt”, det kan man se ved at han blandt andet siger ”vi fører et herligt soldaterliv her i Lyon”[1]. Det fortæller os noget om han nyder det at være soldat. Alt var ikke helt godt alligevel, fordi Viktor Frandsen blev nødt til at kæmpe med nogle han beskrev, som bøller det var han ikke glad for da han siger ”skulle vi kæmpe sammen med det slæng? Fy for satan”[2].  Han beskriver de franske gevær glimrende[3], det sige noget om han forventede at modpartens og de andres gevær ikke er på samme niveau.

Viktor Frandsen sender også et brev hjem efter krigen, hvor han beskriver situationen. Han skriver på et tidspunkt i brevet ”Det er ikke morsomt det her, og vi ønsker ofte begge to, at vi var hjemme, men X kan ikke blive reformeret han er for gammel.”[4].  Ud fra dette kan vi regne ud at krigen ikke længere var noget han så, som sjovt eller en oplevelse snarer noget der skulle overstås.

[1] https://jakobhorn.dk/wp-content/uploads/2018/04/Viktor-Frandsen-1.png 

[2] https://jakobhorn.dk/wp-content/uploads/2018/04/Viktor-Frandsen-1.png

[3] https://jakobhorn.dk/wp-content/uploads/2018/04/Viktor-Frandsen-1.png

[4] https://jakobhorn.dk/wp-content/uploads/2018/04/Viktor-Frandsen-2.png

Første angreb ved fronten 

Fra en dejlig solskinsdag til en tysk soldats første gasangreb. Den tyske soldat beskriver dagen, hvor han for første gang skulle udføre et gasangreb som ”det var en dejlig dag, solen skinnede og græsset var dejligt grønt. Vi skulle havde taget på en picnic, og ikke gøre det vi skulle til at gøre ”(1). Det vi får at vide her, kan give os et indblik i, hvordan den tyske soldat havde det under denne mission. Vi for at vide at han ikke er så begejstret for at udføre dette angreb og, at han heller havde lyst til at “tag på picnic”. 

 

Der de udløste gassen  ned til de franske soldater, “på under få minutter kunne man høre alle rifler og maskingevær som de franske soldater havde, blive affyret af”(2). den tyske soldat  beskriver oplevelsen som noget meget overskridene. efter 15 minutter efter de havde udløst gassen blev der helt stille man kunne ikke høre de franske soldater, Inge skud, helt stille man kunne ikke gang hører dyrene. alt var dødt der var ikke nogen i live "

They couldn’t possibly see what they were shooting at. In about 15 minutes the gun fire started to quit. After a half hour, only occasional shots. Then everything was quiet again. In a while it had cleared and we walked past the empty gas bottles. 

What we saw was total death. Nothing was alive. 

All of the animals had come out of their holes to die. Dead rabbits, moles, and rats and mice were everywhere. The smell of the gas was still in the air. It hung on the few bushes which were left."(3)

http://chemicalweapons.cenmag.org/first-hand-accounts-of-the-first-chlorine-gas-attack/(1)

http://chemicalweapons.cenmag.org/first-hand-accounts-of-the-first-chlorine-gas-attack/(2 )

http://chemicalweapons.cenmag.org/first-hand-accounts-of-the-first-chlorine-gas-attack/(3 )

 "Willi Siebert, a German soldier who witnessed the first chlorine gas attack, wrote this account of the event for his son in English."

 Willi Siebert, a German soldier who witnessed the first chlorine gas attack, wrote this account of the event for his son in English.

Recent Blog Posts

I Sometimes Send Newsletters

© 2023 by Sofia Franco. Proudly created with Wix.com.

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now